En del af Odsherred Kommune
Dagplejeprofiler

Vi ønsker, at I som familie får den rigtige plads til jeres barn. Derfor er dagplejerne sammensat af mennesker med forskellige ressourcer, så der altid er en dagplejer der passer til netop jeres behov og værdier.

En god start på livet 

Dagplejearbejdet er et omsorgsarbejde, hvor det grundlæggende er vigtigt at bruge sin personlighed og sit hjerte i arbejdet med barnet. At det samtidig foregår i dagplejerens eget hjem, gør ofte at der opstår et tæt og fortroligt samarbejde mellem jer og jeres dagplejer. Jeres barn vil opleve et opdragende miljø, der ligner det derhjemme.

At være dagplejer er en livsstil - et arbejde der vælges af interesse.

Alle dagplejere har udarbejdet en faglig og personlig profil, da I som forældre har forskellige behov for, hvilket opdragende miljø I ønsker jeres barn passet i. 

Som oftest vil I blive tilbudt et hjemmebesøg med en dagplejepædagog, gennem jeres sundhedsplejereske. Her drøfter vi bl.a. hvilke ønsker og behov I har. Herefter laver I et forbesøg hos en dagplejer, inden I giver accept af dagplejepladsen.

Kontakt venligst dagplejekontoret, 59 66 55 70, før I retter henvendelse til en dagplejer!