En del af Odsherred Kommune
Musikdagplejere

Musik og sang skaber glæde og øger indlæringsevnen...

Musikdagplejerne

Alle musikdagplejere har gennemført et praktisk og teoretisk uddannelses forløb med Marie Hansen, Odsherreds musikskole. Uddannelses forløbet har haft fokus på sang, bevægelse og leg, med udgangspunkt i rytme og puls. Dagplejerne er ligeledes blevet introduceret til brug af få instrumenter, samt fået viden i musikkens betydning for indlæringsevnen. 

Uddannelsen er taget sideløbene med dagplejejobbet og praksis forløbet har været sammen med egen børnegruppe. 

Se listen over musikdagplejerne

Det daglige arbejde 

Musikdagplejerne arbejder dagligt med at bringe sang og rytme/rim ind i børnegruppen. Der er fokus på at sætte rytme og sang på dagligdags aktiviteter og derved gøre hverdagen sjov og indlærende på samme tid. 

Der planlægges sanglege med fart og bevægelse hvis det vurderes at børnegruppen har brug for det og andre dage planlægges aktiviteterne med udgangspunkt i de rolige sanglege.

Børnene bliver samtidig stimuleret i deres taktile sans (berøring), labyrint sans (balance) og kinæsthesisans (muskel / led).

Børnene bliver opmærksomme på hinanden og lærer at tage hensyn og oplever at være en del af en større sammenhæng og fællesskab.  

Se SMTTE model fra netværket her