En del af Odsherred Kommune

Corona-restriktioner fra den 4. januar til den 17. januar 2021

søn, 01/03/2021 - 14:05 -- gigch

Corona-restriktioner

 

Kære alle forældre i dagplejen.

Rigtig godt nytår til jer alle – jeg håber, at I alle har fået en god start på det nye år.

Som I alle er bekendte med, er der kommet nye Corona-restriktioner på pressemødet den 29. december 2020. Dagtilbuddene, herunder dagplejen, holder fortsat åbent og er ikke lukket ned.

Vi er dog blevet bedt om at kontakte alle forældre og høre om det enkelte barns pasningsbehov i periode den 4. januar til den 17. januar 2021. Dette for at kunne planlægge bedst muligt ift. at kunne varetage børnenes behov – og samtidig opretholde den pædagogiske kvalitet.

Op til juleferien var vi udfordret af, at mange dagplejere var fraværende pga. test og venten på testsvar, dette kan blive tilfældet igen og derfor vil det være en stor hjælp for os, hvis vi kender pasningsbehovet for de enkelte børnegrupper. 

I vil derfor alle blive ringet op i løbet af mandagen, hvor dagplejepædagogerne vil spørge til jeres families behov for pasning i den pågældende periode.

Jeg vil samtidig opfordre jer til at bære mundbind, når I afleverer eller henter jeres barn i dagplejen, så længe smittetallene er som de er.
Når I afleverer og henter jeres barn, er det fortsat i døren eller lige inden for døren og kun én forældre ad gangen, tak.

Jeg vil på forhånd sige stor tak for jeres forståelse. Vi håber, at der snart er lysere tider på vej.

Venlige hilsner
Louise Christiansen
Leder af dagplejen