En del af Odsherred Kommune

Dagplejer søges i Asnæs

lør, 05/15/2021 - 22:13 -- gigch

Dagplejen midt

Har du lyst til en glædesfyldt arbejdsdag så læs her

Dagplejer
Starten er vigtig, dagplejen er rigtig……
Odsherred kommune søger dagplejer i
Asnæs snarest muligt.
Du har mulighed for at arbejde som dagplejer i eget hjem eller etablere stordagpleje med en allerede ansat kollega.

Har du lyst til en glædesfyldt arbejdsdag med små børn i alderen 0 til 3 år i et nærværende og omsorgsrettet arbejde, er dagplejejobbet måske lige noget for dig.

Hvad kræver det af dig:

At du er et rummeligt menneske, der kan skabe omsorg og nærvær i relationen til børnene
At du er positiv og anerkendende i din tilgang til andre mennesker
At du er moden og ansvarlig
At du kan arbejde professionelt og selvstændigt
At du kan se det enkelte barns behov og planlægge din praksis ud fra det
At du er indstillet på et godt, åbent og fleksibelt samarbejde med børn, forældre, kolleger og dagplejepædagoger
At du er villig til at benytte din bolig, så boligen bliver en del af et inspirerende børnemiljø eller indgå i en stordagpleje hos en anden dagplejer.
Du har en naturlig evne til at omgås børn og til at få et godt og tillidsfuldt forhold til dem. Det falder dig også naturligt, at give børnene det nærvær, den omsorg, tryghed og inspiration, de skal have for at trives og udvikle sig. Du er god til at samarbejde. Du vil gerne udvikle dig og lære noget nyt, og du reflekterer gerne over din egen adfærd og dine handlinger. Du har humor, god energi og magiske kreative evner, som de helt små børn syntes er sjovt og udviklende.

Vi tilbyder:

Et spændende og afvekslende arbejde
En arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling.
Legetøj og inventar til børnene
En arbejdsplads hvor vi har det godt med hinanden.
Du er ikke alene. Du får fagligt dygtige, kompetente og loyale kolleger, som du samarbejder med i legestue og i andre sammenhænge på tværs af dagplejeteams. Du vil også få professionel vejledning og sparring fra uddannede og engagerede dagplejepædagoger, både hjemme og i legestuen.

Du er velkommen til at få besøg af to dagplejepædagoger og få sparring på din indretning, inden du vælger at søge stillingen. Vi er gode til at se løsninger.

Har du spørgsmål til hverdagslivet som dagplejer, er du velkommen til at ringe til dagplejer Christina Busted tlf.22 73 33 68.

Der vil være løbende ansættelse.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst/ FOA.

Der gøres opmærksom på, at der indhentes børneattest ved ansættelse.

Nærmere oplysning kan fås ved henvendelse til dagplejekontoret 59665570 eller dagplejeleder Louise Christiansen tlf. 21296352 og du kan gå ind på hjemmesiden www.odsherred.dk/dagplejen.

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Louise Viberg Christiansen
Dagplejepædagog
lovch@odsherred.dk
Tlf.: 59 66 55 74
Tlf.: 21296352
Christina Busted Hansen
Dagplejer
Tlf.: 22 73 33 68
Ansøgningsfrist:
Løbende, kl.: 12:00
SØG STILLINGEN