En del af Odsherred Kommune

Forældrebrev angående genåbning af dagplejen den 15. april 2020

tir, 04/07/2020 - 19:43 -- gigch

Coronavirus

 

NYT NYT Forældrebrev.
_
Kære forældre.

Jeg henvender mig endnu en gang, vedrørende genåbningen af dagplejen onsdag den 15. april, med henblik på at opdatere jer, på de seneste nye retningslinjer og stramninger, der er meldt ud fra myndighederne de seneste dage.

Alle dagtilbud i kommunen er i gang med et stort puslespil for, at kunne varetage en sikker, forsvarlig og tryg genåbning på onsdag for jer og ikke mindst for jeres børn.

Der er stort behov for at blive bekendt med fremmøde af dagplejebørn de næste 3 uger og jeg har allerede hørt fra flere af jer og de vi ikke har fået tilbagemeldinger fra, vil blive kontaktet i dag eller i morgen af dagplejepædagogen. Dagplejen skal løbende indberette fremmødet til myndighederne.

De dagplejere der er i risikogruppen og helst ikke skal smittes med COVID, må ikke gå på arbejde onsdag den 15. april. De dagplejebørn og forældre der kan blive ramt af det, er allerede blevet kontaktet eller vil blive det, snarest muligt. Der tilbydes gæstepleje og dagplejebørnene bliver hos pågældende dagplejer til myndighederne melder andet ud.

For at undgå eller mindske smittespredning med COVID, er der taget beslutning om, at ingen dagplejebørn kommer i gæstepleje. Det betyder, at hvis Jeres dagplejer bliver syg eller af meget vigtige grunde ikke er på arbejde en dag eller flere, vil der IKKE blive tilbudt gæstepleje -  Sagt på en anden måde, der tilbydes kun et dagplejehjem til barnet fremadrettet, indtil myndighederne åbner for gæstepleje mellem dagplejehjemmene igen.

Står vi et tilfælde hvor vi ikke kan følge retningslinjerne, fx. pga. personale sygemelder sig eller de ringes hjem med barn syg eller andet, vil der blive ringet efter jer, og i bedes hente jeres barn.

Børnene vil få en læringsrig dag med deres nære venner, men dagplejen vil som helhed, på ingen måde være helt som den plejer. Generelt vil det være nødvendigt at jeres børn har godt udetøj med, da vi er nødt til at opholde os meget udenfor.

Der er kørt håndsprit m.v. ud til alle dagplejerne og de har i den grad knoklet for at være klar til at modtage jeres børn til på onsdag og glæder sig til at se børnene.

Dagplejerne overholder sundhedsmyndighederne anbefalinger vedr. hygiejne m.v. Dagplejerne vil kun være i deres egne hjem og håndvask hver anden time vil blive en sjov leg. Vi vil begrænse legetøjet og skifte det ud, så det der leges med om formiddagen bliver skiftet ud til at være noget andet om eftermiddagen. Dagplejerne vil være yderst påpasselige med rengøring og afvask dagligt. Ude liv vil være foretrukken i rigtig lang tid. Der tages naturligvis hensyn til, at de helt små børn ikke kan være ude hele dagen. Der vil IKKE være fællesarrangementer, legestue, besøg i børnehaver m.v. før efter august.

Der skal stadig holdes afstand – det gælder især mellem de voksne. Forældre- forældre og dagplejer – forældre.

Jeg henstiller til:

• At kun en forældre, uden søskende, afleverer barnet/børnene om morgenen og henter om eftermiddagen.
• At barnet/børnene afleveres i indgangen og forældrene ikke kommer ind i dagplejehjemmet.
• At forældre har håndsprit, som er flittigt brugt inden I går hen til dagplejeren.
• Dagplejebørn får vasket hænder når de møder ind i dagplejen.
• At der kun er et barn og en forældre af gangen der aflevere og henter, vent og hold afstand.
• Børn og forældre der er syge, forkølet, hoster, har feber, kommer ikke i dagplejen.
• undgå transport af ting frem og tilbage mellem dagplejen og hjemmet.


I er altid velkomne til at ringe til mig, Anette Haudal 20101871 eller til dagplejepædagogerne.

Team syd, Hørve og Fårevejle
Louise (stedfortræder) 21296352
Heidi 21204112

Team midt, Asnæs, Grevinge og Vig
Dina 21436026
Camilla 20101407

Team Nord, Nykøbing, Egebjerg, Højby og Asmindrup
Signe 20101695
Nina 24422632


Jeg ønsker jer fortsat god påske og ring hvis der er behov for yderligere oplysninger eller skriv til mig. Tlf. 20101871 eller ahh@odsherred.dk

Bedste hilsener

Anette Haudal
Dagplejeleder
20101871