Dagplejepædagogik

Som specialdagplejer har man særlige kompetencer i at kunne modtage børn på mildt specialiserede pladser. 

Specialdagplejerne er alle med i netværket for dagplejere, som arbejder med børn, der er født før tid eller som har en mildt specialiseret plads. I netværket arbejdes der med at dele erfaringer og teori dagplejerne i mellem, enten via cases eller oplæg med efterfølgende debat. Der holdes 3-4 møder årligt, hvor dagplejerne bliver introduceret til nye teorier og pædaogiske værktøjer, som har relevans for arbejdet med børn, der har brug for ekstra støtte.

Det daglige arbejde

Som specialdagplejer er man ekstra opmærksom på at afstemme sig med barnet og dets behov den pågældende dag. Det kan være nødvendigt at skærme barnet i en periode fra eksempelvis heldagslegestue, besøg i hjemmet eller ture ud af huset, indtil barnet igen viser en parathed overfor nye stimuli. Som udgangspunkt er de øvrige børn i dagplejehjemmet inkluderet i den træning eller stimulering, som barnet med en mild specialiserede plads har behov for. 

Alle idrætsdagplejere har gennemført en 1 årig pædagogisk idrætsuddannelse, gennem Danmarks Idrætsforbund og VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroes. Uddannelsen er taget sideløbende med dagplejejobbet og har bestået af to parallelle forløb, et kursus forløb med fokus på dagplejernes faglige udvikling og et udviklingsforløb med fokus på udvikling af egen pædagogiske praksis i hjemmet.

Det daglige arbejde  

Det primære i dagligdagen, er at skabe bevægelsesliv og glæde. Udover dette, arbejder idrætsdagplejerne med at planlægge og implementere aktiviteter, som målrettet henvender sig mod en bestemt pædagogisk læring. Der er 4 særlige fokus områder som dagplejerne tilretterlægger deres læringsmiljø udfra - fysisk, psykisk, socialt og kognitivt.

Samtidig arbejdes der bevidst med aktiviteter der er voksen styret - konvergent eller aktiviteter der styres og udvikler sig på børnenes præmisser - divergent. Begge metoder bruges efter bevidst valg fra dagplejeren, og vil som udgangspunkt tjene et bestemt pædagogisk formål.

Alle naturdagplejere har været på et uge kursus i "børn og natur", og vil efter tur og interesse blive tilbudt én dags seminar med Friluftsrådets "Grønne spirer", ved enten foredrag, aktiv kursus dage eller workshops. 

Vi har 20 naturdagplejere der alle har certificeret sig som naturdagplejer gennem "grønne spirer". Grønne spirer er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for børneinstitutioner.

For at være naturdagplejer i Odsherred kommune og certificere sig til det "grønne flag", skal man gennemføre et 12 ugers forløb med særligt fokus på et bestemt emne indenfor natur og naturfænomener, og efterfølgende evaluere og dokumentere forløbet.

Det daglige arbejde 

Som naturdagplejer forpligter man sig til at være ude med børnene hver dag, med forbehold for børnegruppens alder og trivsel. At være ude, kan være både i sin egen have, i nærliggende miljø eller på ture tværs af kommunen. Man er ligeledes forpligtet til at udarbejde en årsplan med tanker og ideer for det kommende år. Denne hænges synligt for jer forældre, samt afleveres til de pædagoger der er tilknyttet naturnetværket.

Alle dyrker de urtehave og bærbuske, som de sammen med børnene passer og efterfølgende høster afgrøder fra. De 20 naturdagplejere er opdelt i Nord og Syd grupper og mødes med deres gruppe hver 14. dag i Grønne spirer forløbet. 

Alle sprogdagplejere deltager 2 gange årligt i et netværksmøde. Her arbejdes der bl.a. med barnets bog, dennes indhold og funktion som pædagogsik redskab.

Det daglige arbejde 

Som sprogdagplejer har man særligt fokus på at stimulere lyde og sprog i det daglige, bl.a. via sang og dialogisk læsning. Der arbejdes målrettet med sprogkuffert ud fra det enkelte barns udvikling og niveau. Derudover er der særlig opmærksomhed på at benævne dagligdags ting og gøremål, og hele tiden invitere børnene til dialog - både verbalt (med ord) og med kropssprog/mimik. 

Alle motorikdagplejere har, som minimum, gennemført et 3-dages kursus i "børn og motorik", med Anne & Mads Brodersen, fra Vends Motorik- og Naturskole.

Enkelte har gennemført den fulde motorikvejlederuddannelse og kan teste for eventuelle motoriske problemstillinger.

Motoriknetværket er opdelt i Nord og Syd og har i fællesskab udarbejdet et kontinuerligt årshjul, som sikrer at de primære sanser bliver gennemarbejdet. Både Nord- og Sydgruppen, har for et år ad gangen planlagt et forløb, der indeholder at netværket mødes en gang om måneden og laver aktiviteter sammen.  

Arbejdet i det daglige

Alle motorikdagplejere har særligt fokus på at styrke børnenes motorik i det daglige. Der er stor opmærksomhed på at lade børnene forsøge tingene selv, inden de får voksen hjælp, samt at tage omveje i stedet for genveje - fx at gå gennem det høje græs i stedet for at gå på stien, at gå op over bakken i stedet for at gå udenom, at give lov til at mærke med bar hud i stedet for at mærke gennem tøjet, og mange andre spændende og udviklende hverdags ting.

De primære sanser - Labyrint, Taktil & Kinæsthesi 

Labyrintsansen, har betydning for vores bevægelser og på hvordan kroppen registrere dem - Taktilsansen, følesansen som gør os i stand til at mærke os selv, Kinæsthesisansen, er afhængig af de andre to sanser er velstimuleret og sidder i led, sener og muskler, og har indflydelse på kroppens spændstighed.

Alle musikdagplejere har gennemført et praktisk og teoretisk uddannelsesforløb med Marie Hansen, Odsherred Musikskole. Uddannelses-forløbet har haft fokus på sang, bevægelse og leg, med udgangspunkt i rytme og puls. Dagplejerne er ligeledes blevet introduceret til brug af få instrumenter, samt fået viden om musikkens betydning for indlæringsevnen. 

Uddannelsen er taget sideløbene med dagplejejobbet, og praksisforløbet har været sammen med egen børnegruppe. 

Det daglige arbejde 

Musikdagplejerne arbejder dagligt med at bringe sang og rytme/rim ind i børnegruppen. Der er fokus på at sætte rytme og sang på dagligdags aktiviteter, og derved gøre hverdagen sjov og indlærende på samme tid. 

Der planlægges sanglege med fart og bevægelse, hvis det vurderes at børnegruppen har brug for det, og andre dage planlægges aktiviteterne med udgangspunkt i de rolige sanglege.

Børnene bliver samtidig stimuleret i deres taktile sans (berøring), labyrint sans (balance) og kinæsthesisans (muskel / led).

Børnene bliver opmærksomme på hinanden og lærer at tage hensyn og oplever at være en del af en større sammenhæng og fællesskab.  

Kost og Økologi har for mange stor værdi. Derfor har I som forældre mulighed for at vælge en Kost- eller Økologidagplejer.

Kostdagplejer

En kostdagplejer arbejder med særligt fokus - og viden om kost og ernæring. Det er kostnetværksgruppen der udarbejder og løbende evaluerer dagplejens kostpolitik. 

For at motivere og inspirere øvrige dagplejere, har netværksgruppen haft inviteret fødevareministeriets rejsehold, til at undervise og lave mad med børn og voksne i dagplejens tre legestuehuse. 

Kostnetværket arbejder med at integrere madlavning i legestuerne.

Økologidagplejer

I en økologisk dagpleje, tilbydes børnene kun økologiske fødevarer. Dog er fisk undtaget, da de er svære at opdrive som økologiske. 

Mange af de økologiske dagplejere laver ofte selv deres pålæg og brød, samt dyrker grøntsager og frugt i egen have.